I mine årer ruller generationer af håndværk og håndarbejde: Min farfars smedekunst, min mormors hæklerier, min farmors broderier, min mors blomsterkranse og min fars læderarbejde. De har alle formet hvem jeg er, hvad jeg kan og hvad der giver mening for mig. De har indgydet mig respekt og beundring for håndens arbejde og de har lært mig, at frembringe smukke, anvendelige og holdbare ting med mine hænder. At lave tingene så de kan holde og se ordentlige ud – ellers kan det være lige meget.
Fra de første forsigtige korssting med en klejn broderinål akkompagneret af Evert Taube på grammofonen og med min farmors strikse øjne hvilende på mit arbejde.
Videre til min fars værksted hvor jazztonerne væltede ud af højtalerne og hvor jeg lærte at reparere seletøj. At skære igennem det stive, hårde læder, at prikke huller med en skarp syl og at sy med to nåle.
Helt frem til i dag hvor en god lydbog holder mig med selskab når jeg fordyber mig i mit arbejde og jeg glemmer alt om tid og sted.
Ja, i alle de år har det at sy – i hånden eller på maskine – været klangbunden i mit liv. At få en idé, at blive inspireret, at se et færdigt produkt for sig, at tænke farver, materiale og størrelse ind i det. At lave det første udkast, at sy en prøve for at tjekke en ny teknik, at udfærdige en skabelon, at lave en prototype og finde ud af om idéen holder eller om vi skal forfra igen.
At kunne frembringe noget, der kan bæres og bruges af dyr eller mennesker. Noget, der kan være til glæde og gavn gennem generationer.
Det giver mening for mig.
Det giver mening til mit liv.
“You have a song in you
no one else can sing”
Charlie Mackesy
